To norske slægtsforskere, G. F. Heiberg og Henning Sollied har skrevet om de ældste kendte generationer af Heiberg-slægten, og det er i denne slægt, vi skal finde sidegrenen, som de to bornholmske Lyster-præster Mathias og Tue Lauritssøn Lyster stammer fra.Deres farfar Søffren Lauritssøn kom fra Danmark og bosatte sig i Norge i begyndelsen af 1600-tallet. Deres far hed Laurits Søffrenssøn.

Også i Danmark har mange bornholmske slægtsforskere arbejdet med Lyster-navnet gennem tiderne, bl.a. Ludvig Ole Bidstrup, K. Thorsen, A.A. Clement, Jenny Lyster, Gunnar Lyster og sikkert mange andre.

I Lystergruppen har vi fundet følgende oplysninger om de første generationer:

Laurits Søffrenssøn

Laurits Søffrenssøn blev født ca. 1610 i Talle v. Luster i Norge. Han tog borgerskab i Bergen den 28. januar 1635. Fra ca. 1640 til ca. 1661 var han forvalter på Kruckow-godset (Sørheimsgodset). Derefter boede han på gården “Natvik”, som han arvede en halvpart i. Her døde han omk. 1668. “Natvik” lå i Aardal ved Lustrafjorden, Norge ( en lille del af Sognefjord-området).

Laurits Søffrenssøn var gift to gange. I vores sammenhæng er det hans anden kone, der er interessant. Hun hed Aaste Tuesdatter og levede ca. 1630 til 1705. Hun var datter af sognepræst til Vang i Valdres, Tue Ovessøn og Margrethe Christophersdatter Glad. Giftermålet blev indgået ca. 1650.

I flere år efter mandens død må hustruen Aaste i øvrigt føre en arve-retsag mod hans bror Anders. Sagen endte til sidst med et forlig i 1686. Desværre nævnes der i papirene ikke navne eller antal på enkens børn. (Se i øvrigt beretningen: På sporet af Lyster-slægten”).

I ægteskabet var der i hvert fald fire sønner. Slægtsforskeren Henning Sollied omtaler (i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX) kun en søn (Søffren), men vi vover at nævne yderligere tre sønner, idet vi er ret sikre på slægtskabet:

• Søffren Lauritssøn
• Anders Lauritssøn Bergendahl
• Mathias Lauritssøn Lyster
• Tue Lauritssøn Lyster

Søffren Lauritssøn

Han er født ca. 1653 i Norge. Han nævnes første gang i tingbogen i 1683 som søn af enken Aaste Tuesdatter, og og sammen med hende også i tingbogen i 1702. Han er utvivlsomt identisk med den Søffren Lauritssøn, som ved skøde af 14.april 1692 købte en ejerpart i Sjøtun i Solvorn, Hafslo, af Niels Tuesen Bahre (hans morbror) og nedsatte sig som bonde og handelsmand.

Han var gift med Gunhild, som døde kort tid før ham. Der blev holdt skifte efter dem begge samtidig i 1738. Gunhilds forældre kendes ikke, men de førte muligvis navnet Rødberg. I skiftet efter Søffren og Gundhild nævnes 2 børn, som begge får børn, der bliver døbt med det forholdsvis sjældne navn Aaste (efter Søffrens mor).

Anders Lauritssøn Bergendahl

Han er født efter 1650 i Norge. Han går ikke studenter- eller universitetsvejen som sine to præstebrødre, men får vist nok en landbrugsuddannelse. Han bliver gift med Elisabeth Augusta Møller (1650-1691) fra Birkendegård i Værslev sogn ved Kalundborg. Hun var datter af Anthoni Møller, godsforvalter (og kirketjener) og hans første hustru, Henniche Poulsdatter. Anders er måske forvalter på en gård i nærheden. De får en søn sammen, Laurits Andersen Bergendahl. Anders dør forholdsvis ung, måske allerede omk. 1689.

I 1690 gifter enken sig med Morten Poulsen Kofoed, stadskaptajn i Svaneke på Bornholm, hvor den unge Laurits voksede op. Her boede også hendes halvbroder, Ancher Anthoni Møller, købmand og senere landsdommer for Bornholm.

Laurits Andersen Bergendahl kommer senere på marinens officerskole i København. I Bornholms Amts protokol fra 1701 findes et brev til hans stedfar, hvor han kvitterer for arven efter sine forældre Anders Lauritssøn Bergendahl og Elisabeth Møller.

Det lyder som følger:

No.12

Jeg Underskrevne Laurids Anderson Bergendahl, Bestalter Lieutenant Ved Obrister Laue Hochendorffs Regimente marines udi Kiøbenhavn, Kiendis og hermed Vitterlig Giør, at som mig efter min Salig Fader Andreas Laursøn Bergendahl arfueligen er tilfalden 500 Sl.Dr., Huoraf mine fiere Morbrødre Monsieurs Friderich et Niels Müller udi Kiøbenhaun mig har Suared 300 Slettedr. Hvilchen Summa Jeg til min Studeringers fortsettelse af dem selv haver oppeboret. Resten 200 Sl.Dr. som min Kiere Stif fader Sr. Morten Koefoed Suarer til, Efter sin derom udgifne Quitering med videre forfattede Afregning Under dato Kiøbenhaun 31.Octobr. 1689 Haver ieg med deraf til undertegnede dato forfaldene Rente af Hannem Rigtig bekommet, tilligemed huis Arfuepart mig efter Sal. Moder Elisabeth August Müller er tilfalden, efter derom Skiftebrev af 2. Augusty 1691 videre Indhold Summa 1200 Dlr.1 mk. 4 sk. Huor fore mig er udlagt Kaase gaarden i Klindby udi Ibschiersogen for 427 Dlr., Jord og Eng I Nexøe Bye Vang for 76 Dlr., En liden Eng i Lange Dahl udi Ibschiersogen 14 Dlr. toe tønderl. Haur: Jord I Suaniche Bye Vang, før Sal. Hans Madvig til hørende for 20 Dlr.,

Esber Ibsens Obligation i Nykiersogen på 300 Dlr., Ole Erlands i Knudschiersogen Obligation på 60 Dlr. og resten udi Penge 303 Dlr. 1 mk. 4 sk. Som bem.te min Stif fader Morten Kofoed (fol. 53 a) tillige med ded forhen Specificerede mig og i Rede penge betalt haver, og som ieg er kommen til mine Myndige Aar, og om alt mig tilfaldende fæderne og Møderne Arf. Med Capital og Rente til denne undertegnede Dato Imellem min K. Stif fader Morten Kofoed og mig Rigtig afregning og Liqvidation er giort, Saa eftersom ieg derfor er Contenteret og i Alle maader Betalt og fornøyet af meere bem.te
Min Stif fader Morten Kofoed. Saa Hermed ieg Laurs Andersen Bergendahl hannem for alt min fæderne og Møderne Arfve, ved Huad Naun ded Nefnis kand fuldkommeligen Quiterer og Kravisløs giør. Og som berørte min Stif fader på de Resterende 200 Dr. Mig efter min Sal. Fader tilkom skal Have udgived sin Revers eller Quitering til mine Morbrødre Friderich et Niels Müller I Kiøbenhaun,
Hvilchen icke nu er Neruerende, Saa her med samme Qvitering død og Magtisløs giøris, huor dend findis, da icke efter denne dag at komme bem.te min Stif fader til Hinder eller Skade i nogen maader.
I ded frige for ald dend Lod, deel, Rett, eller Rettighed som ieg har hafft, og er vorden tilfalden udi Kaase gaarden for 427 Dlr. I dend Jord og Eng I Nexøe Byevang for 76 Dlr. Saa og i dend liden Eng i Langedahl udi Ibschiersogen for 14 Dlr. og udi de toe tøndel. Haure Jord I Suaniche Bye Vang, før Sal. Hans Madvig tilhørende for 20 Dlr. Item udi Esber Ibsens Obligation i Nyekersogen for 300 Dlr. Og udi Ile Erlands Obligation i Knudschiersogen på 60 Dr. Som mig udi Arf og tilleg efter min Sal. Moder er tilfalden, ej mig nu meere tilkiender at vere berettiget udi efter denne dag, eftersom ieg derfor har bekommed Rigtig og fuld Betalling i alle maader af min K. Stif fader Morten Kofoed, Mens min K. Stif fader Morten Kofoed, Hans Kieriste og Børn og Arfuinger uden videre på talle af mig og mine Arfuinger er at tilhøre og berettiged vere, og for Vergemaalet, og alt hvis bem.te min K. Stif fader Sr. Morten Kofoed for mig har haft under Hender at Verge for, som mig var tilfalden efter min Sal. Forældre, gifuer ieg hannem hermed it fuldkommelig uigienkaldendis afkald baade for Capital og Rente, og tacher for goed Reede og Reedelig Betalling i alle maader, Og maa dette Bref leses inden tinge naar min K. Stif fader Morten Kofoed det behager. Dis til bekrefftelse haver ieg velvidende min Egen Haand herpaa underskreven, og mit Zignet hoes trøgt, med Venlig Be- min K. Morbroder Velb. Hr. Lantzdommer Ancher Müller, og min K. fader broder ærverdige Hr. Thue Lauridtzen Lyster med mig til Vitterlighed at underskrive og beseigle, Som (fol. 53 b) Skeede I Suaniche dend 31. October Anno 1701.
L. Bergendahl  Ancher Müller Tue Larssøn L.

Loco Sigilli. Liudesligen lest og Louligen tingliust inden Suaniche Byeting fredagen dend 4. November 1701 udi de tilstædeværende Stochemends paa hør, og dem som ting Søgte, som videre i den forordnede Bog skal blive Indført, at saaledis er Passeret Testeris af Rettens Betientee. Anders Pedersen. M. Hendrichsen Koch.

Brevet bekræfter, at Anders Lauritssøn Bergendahl og Tue Lauritssøn Lyster er brødre.
Der er ikke fundet flere oplysninger om lieutenant Bergendahl efter 1701.

Mathias Lauritssøn Lyster

• Elisabeth Mathiasdatter Lyster.
  Født ca. 1679 og begravet 27. april 1689 i Store Fuglede.
  Mathias notat i kirkebogen: begraver min elskeligste datter, Elisabeth – 10 år.
• Anne Mathiasdatter Lyster.
  Døbt 21. oktober 1685 i Store Fuglede kirke.
  Begravet 29. marts 1686 i Store Fuglede.
  Mathias notat i kirkebogen: Anne, min datter.
• Jens Mathiasen Lyster.
  Døbt 8. marts 1688 i Store Fuglede kirke.
  Begravet 26. maj 1690 i Store Fuglede.
  Mathias notat i kirkebogen: min elskede liden søn, Jens begravet – 2 år.
• Elisabeth Mathiasdatter Lyster.
  Døbt 6. august 1689 i Store Fuglede.
  Fadder ved dåben bl. a. sognepræst i Slagelse hr. Støkkes.
  Død ca. 1689.

Måske dør moderen kort tid efter den sidste fødsel. Hendes begravelse er ikke fundet.
Sørgelige familieforhold for Mathias, som måske derfor søger til Bornholm, hvor hans bror er sognepræst ved Aakirke, som danner kirkesogn for Aaker landsogn og byen Aakirkeby.
Wiberg og Dahl siger: ansat ved Poulsker kirke 2. april 1689, men det må være senere (se datoer ovenfor for sidste dåb og begravelse i Store Fuglede).

Han bliver altså sognepræst ved Poulsker kirke, og den 27. maj 1691 vier broderen ham i Aakirke til Engel Christine Marcusdatter Winther – datter af kornet Marcus Winther.
Han er nok allerede svagelig på dette tidspunkt, og de får heller ikke nogen børn.
Fra Mikkelsdag 1693 bliver han så syg, at broderen må vikariere for ham til hans død 12. marts 1694. Han bliver begravet i Poulsker 20. marts 1694.

Enken gifter sig senere med fændrich og sandemand Hans Jensen, og de opkalder en søn Mathias efter præsten.

Tue Lauritssøn Lyster

• Aaste Thuesdatter Lyster, født den 9. januar 1689.
• Lars Thuesen Lyster, født den 20. februar 1691.
• Karen Thuesdatter Lyster, født 1692.
• Elisabeth Thuesdatter Lyster, født 26. juli 1694
• Didrich Thuesen Lyster, født den 2. januar 1696 – død samme år.
• Mathias Thuesen Lyster, født den 9. april 1697 – død 1702.
• Magdalene Margrethe Thuesdatter Lyster, født den 26. maj 1700.
• Mathias Thuesen Lyster, født 7. juli 1702 – død samme år.

Tue Lauritssøn Lyster blev en afholdt præst i Aaker, ikke mindst på grund af en langvarig proces, som han førte mod den berygtede amtsskriver August Dechner:

Sct. Jørgens Hospital eller Spidlegaards-godset bestod oprindelig af 15 bornholmske gårde, hvis indtægter gjorde det muligt at drive et hospital for spedalske ved Spidlegaard i Aaker. I løbet af 1600-tallet var spedalskheden i tilbagegang og hospitalet blev i stedet en fattiggård for syge og fattige. Men i 1616 var 6 af de 15 gårde overtaget af slottet på Hammershus og indtægterne var små. I 1680 klagede biskop Hans Bagger til kongen over forringelsen, hvorefter kongen satte en undersøgelse i gang. Senere kom Aaker-præsten ind i sagen, som endte med at Dechner blev afsløret som en svindler, der havde ladet indtægterne til fattiggården gå i andre kasser. Han blev dømt og afskediget for at have ført urigtige regnskaber og for at have begået mened mod kongen og almuen, og han blev dømt til at stryges til Kagen, brændes udi Panden og siden gaa udi Jern og arbejde på Bornholm sin livstid så og betale de, han havde forurettet, Engjæld og Tvegjæld.

Sagen blev afgjort ved Højesteret.

Da det gamle hospital var meget forsømt, fik Lyster bygget en ny fattiggård lige over for kirken.
Indtægterne kunne nu dække 4-5 mands ophold på fattiggården.

Tue Lauritssøn Lyster skrev altid sit navn som: Tue Larsen – men hans børn videreførte slægtsnavnet Lyster.
Han døde i Aaker præstegård i maj 1705, men ingen indskrev ham i kirkebogen ved begravelsen.

Nille Clemensdatter døde i Aakirkeby i december 1740 og overlevede således sin 2. ægtefælle (Tue) med over 35 år.

Der findes andre Lyster-slægter, både på Bornholm og i det øvrige Danmark; men Tue Lauritssøn Lyster og Nille Clemensdatter fik med deres 8 børn lagt et godt grundlag for slægtens videreførelse. – se linket slægtdata vedr. efterslægten.

Lystergruppen 2006.